Benyt dig af en bygningssagkyndig ved køb og salg af bolig

En bygningssagkyndig kan anvendes ved salg og køb af en bolig. Men hvad er en bygningssagkyndig og hvad kan du helt præcist bruge ham til?

Hvad er en bygningssagkyndig helt præcist?

En bygningssagkyndig er en beskikket, professionel fagmand med minimum 5 års erfaring indenfor gennemgang og vurdering af bygninger. Den bygningssagkyndige er beskikket af Erhvervsstyrelsen og repræsenterer hverken køberen eller sælgeren. Han laver blot en tilstandsrapport ud fra et rent professionelt syn. Her ser han på boligens synlige skader. Rapporten afsluttes med en generel beskrivelse af hustypen, der beskriver særlige forhold med netop denne hustype. Rapporten er gyldig fra den dag den bliver indberettet. Senest 14 dage efter gennemgangen skal indberetningen ske. Herefter er rapporten gyldig i seks måneder og skal efterfølgende fornys. Det er sælger selv der skal tage kontakt til den bygningssagkyndige. Alternativt tilbyder ejendomsmægleren som regel at tage kontakt. Denne må dog ikke formidle den direkte korrespondance mellem sælgeren og den bygningssagkyndige.

Den bygningssagkyndige har en byggeteknisk grunduddannelse og uddannelse indenfor reglerne af bygningsgennemgang. For eksempel laver den bygningssagkyndige tilstandsrapporter og energimærket i forbindelse med køb og salg af boliger. Tilstandsrapporten skrives i et bestemt skema, som er godkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen. I denne rapport skal den bygningssagkyndige notere både tegn på skader og deciderede skader. Derudover skal han angive hvis der forekommer mangler, som kan give anledning til skader på boligens eksisterende eller kommende beboere.

Hvorfor gøre brug af en bygningssagkyndig?

Så hvad kan en bygningssagkyndig gavne jer? Hvis I for eksempel skal have bygget helt ny bolig er det en god ide at have en bygningssagkyndig med ind over helt fra start. Dette er en fordel for at undgå alvorlige byggefejl. Med den bygningssagkyndiges uddannelse og erfaring kan I føle jer sikre på, at alt forløber som det skal og at resultatet er i god sikkerhedsmæssig stand. En bygningssagkyndig koster naturligvis et vist beløb. Omvendt så kan I spare helt ufattelig mange penge ved, at alliere jer med ham, netop for at undgå reparationsskader eller håndværker som snyder jer. Den bygningssagkyndige hjælper jer igennem byggeriet. På den måde bliver I ikke snydt af håndværkeres priser, I er sikret at byggeriet foregår ordentlig, alle myndighedskrav overholdes, de rigtig materialer bruges og så videre.

En bygningssagkyndig kan også være rigtig god at bruge hvis I skal købe bolig. Han vil gennemgå boligen for jer eller sammen med jer, så I ikke står med pludselige skader i boligen. Ønsker I omvendt at sælge jeres bolig er det den bygningssagkyndige der laver tilstandsrapporten på boligen for jer. Denne kan sammen med et tilbud på en ejerskifteforsikring og elinstallationsrapport frigøre jer fra det 10-årige mangelansvar. Dette 10-årige mangelansvar betyder at I som sælgere er ansvarlige for skader i op til 10 år efter salget.

En tilstandsrapport er resultatet af en gennemgang af boligen – en byggeteknisk gennemgang vel at mærke. Er du heldig tilbyder jeres bygningssagkyndige at I kan betale efter at boligen er solgt. Dette er en betalingsmulighed.

Elsebeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *